Dagblogg Steins

Hver mælti og af hvaða tilefni?


Ved mange lejligheder har jeg også lagt vægt på, hvordan det islandske samfund, sammen med vores historie og traditioner, har lagt grunden til en ny forretningskultur som har vist sig at være meget fordelagtig i vor tids konkurrenceudfordringer:

1. Islands stærke arbejdsmoral, som er vores arv fra det gamle samfund af landmænd og fiskere.

2. Et dominerende element af personlig tillid, som muliggør at islændingene samarbejder på en ekstraordinær effektiv måde, fordi de er opvokset i et samfund hvor alle kender alle.

3. Tilbøjeligheden til at fokusere på resultater fremfor processer: at gå lige til sagen og lave arbejdet på kortest mulig tid.

4. Mangelen på bureaukratisme og vores mangel på tolerance overfor bureaukratiske metoder. Måske er det fordi vi er så få at vi aldrig har haft råd til at opbygge omfattende bureaukratiske strukturer.

5. Det at lægge vægt på at forme små grupper af tæt og strategisk samarbejdende operatører, at lave hurtigtkørende netværk af nøglebeslutningstagere, som hurtigere kan slutte en kontrakt end de som er vant til at arbejde indenfor større og mere bureaukratiske virksomhedsstrukturer.

6. Gammeldags entreprenørskab hvor lederen, han eller hun, selv står i spidsen og tager ansvaret, leder holdet, giver virksomheden et synligt personligt ansigt.

7. Vigtigheden af et personligt omdømme, til dels med rødder i de gamle Eddadigte, hvor det understreges at vores rigdom kan visne bort, men at vores omdømme altid vil følge os.

8. Det islandske marked har, på trods af sin ringe størrelse, vist sig at være et effektivt springbræt på grund af sin store konkurrencedygtighed – måske i større grad end mange andre europæiske markeder. Det der lykkes i Island kan også lykkes alle andre steder.

9. Til sidst, fordi vi er så få, rejser vi ikke verden rundt med en ekstra bagage af skjulte motiver eller stormagtsinteresser med rødder i militær, finansiel eller politisk styrke. Ingen er bange for os. Nogle anser os eventuelt for at være harmløse fascinerende excentrikere.

Disse elementer, som konstituerer strengene i den moderne islandske virksomhedskultur, har muliggjort entreprenørernes succes på mange områder: det er ikke kun indenfor fiskeri og luftfart, men også i bankverdenen, detailhandel og mode, telekommunikation, medicinproduktion, teknologi, software og på mange andre områder.

Vídeóhátíð í GalleríBOXi




Laugardaginn þann 27. júní kl. 14:00 mun GalleriBOX opna Vídeóhátíð
fyrir gesti og gangandi. Verkin koma víða að, þ.á.m frá Finnlandi og Bretlandi.

Skapti Runólfsson, Eva Dagbjört Óladóttir, Björg Eiríksdóttir, Morgane Parma, Bjarke Stenbæk Kristensen, Emmi Kalinen, Hekla Björt Helgadóttir, Sigrún Lýðsdóttir, Unu Björk Sigurðardóttir

og Grálistamennirnir

Steinn Kristjánsson og Sigurlín M. Grétarsdóttir

sem sýna þar vídeó.



Hátíðin stendur yfir þessa einu helgi, 27. júní – 28. júní, kl. 14:00 – 17:00.
Léttar veitingar í boði.

Vídeóhátíðin er styrkt af Ljósgjafanum, Fjölsmiðjunni og Menntasmiðjunni.

Myndlistarfélagið, GalleriBOX, Kaupvangsstræti 23, 600 Akureyri.

galleribox.blogspot.com

Árið 2005 gerði ég ásamt Línu skólasystur minni teiknimynd í Myndlistarskólanum á Akureyri í áfanga hjá Hlyni Hallssyni og var hún sýnd í febrúar á sýningu sem nemendur héldu í því húsnæði sem nú heitir Gallerí Box. Ýmsir áttu erfitt með að botna í þessarri mynd. En í ljósi atburða síðastliðinna mánaða verður ekki annað sagt en að hér færu listamennirnir ansi nálægt því að spá fyrir um upphaf og endalok íslenska efnahagsundursins svonefnda. Hvort sérstök spádómsgáfa hafi stýrt gerð þessarar myndar skal ósagt látið en mér þykir við hæfi að rifja þessa mynd upp þar sem spámaðurinn er ekki lengur staddur í sínu föðurlandi.

Lov om dansk retskrivning

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Dansk retskrivning fastlægges af Dansk Sprognævn og offentliggøres i Dansk Sprognævns retskrivningsordbog.

Stk. 2. Ved fastlæggelsen af dansk retskrivning følger Dansk Sprognævn de regler, der er fastsat i eller i medfør af lov om Dansk Sprognævn.

§ 2. Dansk retskrivning skal følges af alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene. Det samme gælder ikkeoffentlige uddannelsesinstitutioner, som modtager dækning af driftsomkostningerne på halvdelen eller mere, og private og selvejende skoler, hvor børn opfylder undervisningspligten.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om undtagelse af visse skoler og andre uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet og kan endvidere efter aftale med vedkommende minister fastsætte nærmere regler om undtagelse af skoler og andre uddannelsesinstitutioner under andre ministerier.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at en af flere mulige retskrivningsformer, f.eks. stave- og tegnsætningsformer, skal foretrækkes i særlige sammenhænge.

§ 3. Loven træder i kraft den 1. august 1997.

Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves:

* 1) Bekendtgørelse nr. 23 af 27. februar 1892 fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.
* 2) Bekendtgørelse nr. 24 af 27. februar 1892 fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet om Retskrivningen.
* 3) Bekendtgørelse nr. 128 af 22. marts 1948 om ændringer i retskrivningen.
* 4) Bekendtgørelse nr. 19 af 8. februar 1955 om retskrivningen.

§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 14. maj 1997

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.